Skarø - Vikingefår, Sommersild og Skarø Is
På tur i ø-havet med journalist Johnni Balslev

Tekst og foto: Johnni Balslev

Det gode skib Højestene lægger til på Skarø efter 45 minutters sejlads fra Svendborg. Den lille havn er godt pakket med gæstesejlere. 

Færgen Højestene er livlinen til øerne Skarø og Drejø. Den 25 år gamle, færøsk byggede færge tager om sommeren knap 100 passagerer, om vinteren 60 indendøre. På bildækket er der plads til 11 personbiler.

Vi forlader Højestene sammen med andre cyklister og vandrere. Vi ser alle frem til et besøg på den lille ø på 2 kvkm med kun 26 fastboende. Der er pæne faciliteter på havnen, som vi har set det på de andre øhavne.

Øens størrelse i kvkm: 2

26 Fastboende øboere.

98 Passagerer på færgen Højestene.

45 Minutters sejlads fra Svendborg.

Vikingefår

På den første mark inde til højre falder mine øjne på nogle sjusket klædte geder, eller er det får? Næh, de har allesammen horn. Det må være geder.

Gitte Loftlund fra Café Sommersild lidt længere henne ad vejen, retter op på min forvirring. Hende og hendes mand Christian driver også landbrug og ejer fårene.

- Det du så er en flok gamle kællinger, siger Gitte med et stort smil. Det er en flok modne hun-får. Eller rettere Gute-får. Det er en fåretype, der stammer helt tilbage til vikingetiden. Alle får har horn, og de fælder selv ulden. De enkelte hår i ulden lukker sig i begge ender. Derfor var de velegnede til sejl på vikingeskibene. De var vandafvisende.

- Nu eksperimenterer jeg lidt med tilberedningen af kødet, fortsætter Gitte. Der er ikke meget fedt i selve kødet, fedtet sidder omkring indvoldene. Jeg synes, det giver kødet mere smag.

Længere ude på Skarø går de større lam og et tredie sted de to væddere.

I vores søgen efter lammene kører vi helt ud for enden af Østerhoved. Herude kommer vi forbi en stor teltlejr. En god gammeldags ølejr uden de vilde tekniske installationer. Den ligger ud til vandet i et meget fredeligt område. 

Lammene har gemt sig i skyggen under en skurvogn, så dem kommer vi ikke i nærkontakt med.

Da vi kører tilbage langs vandet og ind i byen igen, er der en lille blomsterhave på højre side. Der hænger et skilt foran: "Mad til bierne".

Is mod kvalme

Lige efter kommer apotekerhaven, en have der ikke har haft de bedste vilkår i den tørre sommer. Der er god skiltning i haven. Vi kan købe resultatet af biernes anstrengelser i Butik No 7. Honningen fra den gamle brune birace kan købes sammen med mange andre produkter som Skarø Dram og kunsthåndværk. Det hele styres af Lene Corydon, der er endu en ildsjæl på Skarø.

Et lille stykke vej efter den lokale brandstation med flammende røde døre og en traktor med vandtank uden for kommer Skarø Is.

Skarø Is er ikke kun verdensberømt på Skarø, men også et brand, der har bredt sig ikke alene ud over landet men også til udlandet. For nogle år siden så jeg, at Singapore Airlines serverede Singapore Sling Ice fra Skarø. Dog uden "sling"  - uden alkohol. Den er med ananas og kirsebær.

Martin Jørgensen, der er biokemiker, er glad for de resultater, den lille virksomhed har opnået.

-  Vi har for nyligt introduceret en is, der er kvalmedæmpende. Både for gravide kvinder, men ikke mindst for kræftpatienter, der i forvejen har mistet appetitten. Til det kommer en børne- is med en lille figur indbygget. 

- Det gør det nemmere for sygdomsramte børn at få et  næringstilskud, uden at have den store appetit, tilføjer Martin. Selve produktionen står hans kone Britta Tarp for.

Vi andre kan så blot nyde den lækre is uden tilsætningsstoffer. Se gerne sitet skarois.dk

Et flot kapel

Nu er turen kommet til et kig ud til vædderne. De holder til ude ved Skarø Kirke.

Ret beset er der tale om et kapel. Det er et meget sympatisk og stilrent sted. Et flot, lyst og enkelt lokale, der er renoveret for kort tid siden.  Et godt sted til reflektion over tilværelsen.

Uden for ligger bland andre et par allierede flyvere fra anden verdenskrig begravet.

Nu kan man jo godt blive trængende af de mange travestier. Derfor er det rart at vide, at der er fine toiletforhold bag kirken.

De seje væddere ser vi heller ikke meget til, de er gået i skjul under nogle træer langt ude på marken.

Efter nogle afslappende ture ned ad stier mod og langs vandet kører vi tilbage ind mod byen igen.

Ved indkørslen til byen har den initiativrige journalist Bjarne Bekker indrettet et lille søfartsmuseum til ære for skipper John Frohn Nielsen og "opdragelsesskibet" Fulton. Desværre har det været lukket de tre gange, vi har været forbi. Måske åbner det, når sønnen Lasse Bekker åbner Skarø-festivalen i begyndelsen af august.

Festivalen er en af flere hyggelige ø-festivaller med begrænset deltagerantal . Der er kun 1.500 billetter. Se mere på lovein.dk.

Sommersild og en Gubbi

Efter ture ned ad de mange dejlige, men temlig dårligt holdte vandrerstier langs vandet,  sætter vi næsen mod byen og gadekæret. Vi kiggede blandt andet efter rester af Kreuers Bro for enden af Kildevej. Det var den bro, man før i tiden udskibede øens afdøde fra, når de skulle begraves på Drejø. Her var den eneste kirke, ind til det lokale kapel blev opført i år 1900.  Vi så desværre ingen rester af den gamle udskibningsbro.

Den lidt triste købmandsbygning inde i byen er stadig til salg, mens forsamlingshuset overfor bruges flittigt af beboere og folk udefra. Ved det idylliske gadekær står folk og zoomer ind på de mange frøer. Tidligt på sommeren levere de en kvækkende symfoni.

Vi slutter af på Café Sommersild hos Gitte. Hun er ikke alene restauratør og teltpladsbestyrer, om vinteren er hun jordemoder i Svendborg. Se deres nydelige hjemmeside sommersild.dk.

Heldigvis kan vi sidde ude under de fine parasoller ved træborde, der er malet i en lysegrøn farve, min kone synes er såee.. lækker. Den er skam også ganske pæn.

I år er sommersildene Frederikke, Laura og Gitte suppleret med en ung mand af anselig højde. 

- Han er en Gubbi, siger Gitte med det glade grin, der ofte stryger over hendes ansigt. Men jeg synes nu nok, at Peter er en noget stor Gubbi.

Pigerne sørger for, at vi får et lækkert frokostmåltid serveret. Ikke et af dem vi kender til bevidstløshed, men en tallerken med hjemmerøget færøsk laks uden "anabolske steroider" og en sprød tærte med spinat og ost. Plus delikate ekstras. Meget lækkert!

På vej ned mod havnen passerer vi teltpladsen med nye shelters og et stort fælleshus med brændeovn og køkken. 

Vi får en hyggelig snak med andre, der også har haft en dejlig dag uden stress. Næste gang vil vi måske prøve en guided natur-tur med all-inclusive med Gitte, Lene eller Preben.

Færgen Højestene suser rundt om pynten - med 10 knob - fra Drejø, og kort efter er vi på vej til livlige Svendborg.